USPRØJTET ÆBLEPLANTAGE

FARØ VAD 5 - 4793 BOGØ - TLF 51501793

Kære gæster

Gem smagen af sommer og vitaminer i fryseren til de lange vinter måneder.


Hver lørdag & søndag fra 1. september, hvor æblerne begynder at modne til det sidste æble er plukket, har du mulighed for at lave din egen friskpressede most her i plantagen.


Du kan starte med at plukke vores usprøjtede æbler, eller medbringe dine egne æbler fra haven. Du kan sagtens lave most af nedfalds æbler, de må bare ikke være rådne, det ødelægger mosten.


Livets gang i mosteriet


Du starter med at skylle æblerne fri for jordrester, derefter hældes de på vores æblekværn, her omdannes æblerne til pulp.

Pulpen hældes i pressen og få minutter senere kommer den skønneste gyldne æblesaft ud.

Mængden af saft afhænger af æbletypen, men du kan regne med at få ca. 10 liter most af 20 kilo æbler.

Du kan medbringe dine egne plastikflasker til at fryse mosten eller købe plastikflasker i plantagen til 5 kr.

Prisen pr. liter most er 10 kroner uanset om du plukker vores æbler i plantagen eller medbringer dine egne æbler fra haven.